NOPA træk med kran
HIAB XS 244 EP-5 HiPro CD med NOPA fastlad

SAWO, Kolding har i samarbejde med Brdr. Platz Karosserifabrik, Haderslev leveret et komplet vogntog til vognmandsfirmaet Arthur Andersen Transport. Opbygningen består af en bagmonteret HIAB XS 244 EP-5 HiPro kran på en fastladsopbygning og er på et Scania G490 med 3 aksler med luftaffjedring.

Kranen har en rækkevidde på 15,1 meter og er leveret med ADS funktion der automatisk dæmper svingfunktionen ved stop, for en mere glidende styring af kranen. Dette giver en mere behagelig brugeroplevelse i hverdagen for kranføreren, og gør det nemmere at navigere med kranen, selv ved den fulde udskudte længde.

Arthur Andersen Transport ApS blev etableret i 1883 og er dermed Danmarks ældste transportvirksomhed. I dag har virksomheden sine kernekompetencer inden for trætransport, montageopgaver, bådtransport samt maskin- og fabriksflytning.

 

Kontakt os Luk
Vis
Navn:
Virksomhed:
Tlf.:
E-mail:
Postnr.:
Jeg vil gerne vide mere om: