2 x opbygninger leveret til DAV

13.02.2023
HIAB X-HiPro 192 E-4 XSD + Ladopbygning

SAWO har leveret to nye opbygning monteret på Scania L360 Rigid 6x2*4 chassiser med akselafstand 5.150 mm. På chassiserne er monteret to HIAB X-HiPro 192 E-4 XSD bag førerhuset og i forlængelse af kranen er monteret et stållad.

HIAB X-HiPro 192 kranen er leveret med 4 hydrauliske udskud med rækkevidde på 12,9 meter. Den er udstyret med radiostyrede støtteben, støtteben fast nede og XS-Drive med 6 manøvrehåndtag. 

Det monterede stållad er 7 meter langt og med selvbærende alu-planker i bunden. Der er lavet 400 mm høje alusider der er 3-delt i længden. Siderne på bilen er blevet fyldt godt ud med værktøjskasser og bagenden er blevet udstyret med trækudrustning. 

Disse to opbygninger er leveret til DAV Nordic A/S, virksomheden der opfandt autoværnet, hvilket også i dag er en af firmaets kernekompetencer - fremstilling og montering af autoværn på de danske veje - foruden har virksomheden i de senere år udvidet deres sortiment med flere forretningsområder omhandlende master, støjreducerende løsninger og stål til infrastruktur.

Top
Thrane.nu